Kvalitativ metode
Kvalitativ metode benyttes på
data, der ikke kan kvantificeres. Dvs. laves til tal, der kan beregnes. Ulempen
ved kvalitativ metode er at det kan være svært at generalisere ud fra den.
Fordelen er ofte at det er muligt at få en dybere forståelse af emnet. Nedenfor
gives eksempler på kvalitative metoder.
Dybdeinterviews
Interviews – dybdegående
interviews med en lille gruppe personer.
Dybdeinterviews er interviews med
en mindre gruppe personer, hvor man går i dybden med sine spørgsmål og
undersøgelsen. Undersøgelsen har den fordel at man kan få mere omfattende
forklaringer af sine svarpersoner. Da antallet af interviewede personer er
meget lille kan svarene dog aldrig blive repræsentative for hele befolkningen.
I modsætning til en kvantitativ surveyundersøgelse.
Interviewguide – En guide der
skal hjælpe med at holde fokus i interviewet.
Før man laver et dybdeinterview
bør man lave en interviewguide, der kan hjælpe en under interviewet. Det er
vigtigt at guiden ikke blot er lukkede spørgsmål som i en surveyundersøgelse.
Guiden skal blot hjælpe med at udvikle samtalen og må ikke blive en
begrænsning. Ofte kan et interview gå i retninger man ikke forventede, men som
stadig er relevante. Guiden skal holde interviewet i gang og hjælpe med at
holde det på sporet, i tilfælde af at den interviewede fører samtalen i en
uønsket retning.
Tillid – Der skal være tillid
mellem interviewer og den interviewede. Tillid skaber ærlighed.
Det er væsentligt at der kan
skabes et tillidsforhold mellem intervieweren og den interviewede. Dette er
forudsætningen for at man kan forvente ærlige svar og en dyb indsigt fra den
interviewede. Intervieweren bør derfor skabe en situation hvor den interviewede
kan føle sig tryg og være overbevist om at tilliden ikke misbruges,
Anonymitet – Den interviewede
skal kunne stole på at oplysninger holdes hemmeligt.
I forlængelse af at tillid er en
nødvendighed er det også vigtigt at kunne garantere den interviewede anonymitet
i undersøgelsen. Anonymitet kan skabes ved kun at angive personens køn, alder
og evt. andet relevant i offentliggørelsen af sin undersøgelse. Fx
Interviewperson 1, kvinde, 21 år.
Interviewereffekt – Intervieweren
kan påvirke de svar der.
Det er vigtigt at være opmærksom på
at man som interviewer kan påvirke de svar der gives. Hvis intervieweren fx er
en ældre dame der spørger om synet på folkepensionens størrelse. I eksemplet er
den interviewede måske ikke parat til at sige at folkepensionen er for høj,
selv hvis han mener dette. Det er ikke altid man nemt kan finde en løsning på
dette problem, men det er væsentligt at være opmærksom på det og at det kan
påvirke svar og resultater.
Duointerviews
Dybdeinterviews med to personer.
Når to personer interviewes skaber det en anden dynamik end med blot en person.
Grundlæggende gælder de samme principper som dybdeinterviews med en person, men
man kan med fordel udnytte den dynamik, der opstår mellem de to interviewede.
Fokusgrupper
Fokusgrupper – lille gruppe med
medlemmerne udvalgt fra forskellige segmenter i populationen.
En fokusgruppe er en gruppe
bestående af et mindre antal personer (fx 10-20 personer), der er nøje udvalgt,
så gruppen samlet set er repræsentativ for befolkningen, der undersøges. Den
kan fx være fordelt på køn, alder og andre væsentlige segmenter.
En fokusgruppe kan bruges som
basis for flere forskellige kvalitative undersøgelser. Fx observationer eller
interviews.
Observation – Fokusgruppen
observeres som en del af et eksperiment.
Interviews – Fokusgruppen
interviewes.
Eksperimenter
Eksperimenter – Forsøg hvor
gruppers reaktioner testes
Samfundsfaglige eksperimenter kan
være meget svære at lave hvis de skal udføres på et helt samfund. Derfor er man
ofte nødt til at lave mindre eksperimenter, fx vha. fokusgrupper. Man kan fx
teste hvilke valg testpersonerne laver under særlige forhold. Et kendt
eksperiment er fx Prisoners dilemma.
Forsøgsgruppe – Gruppen forsøget
laves på
Kontrolgruppe – Gruppen, som der
ikke laves forsøg på, men som sammenlignes med forsøgsgruppen.
Observationer
Feltarbejde – observationer i den
virkelige verden.
Feltarbejde er observationer, der
udføres ude i samfundet. Fx kan man observere forskellige gruppers adfærd i et
boligområde eller kunders adfærd i et supermarked.
Åbne observationer – de
observerede ved at de observeres.
Åbne observationer er når de
observerede ved at de observeres og hvorfor de observeres. Ulempen ved denne
type observation er at de observerede kan ændre adfærd pga. observationen.
Skjulte observationer – de
observerede ved ikke at de observeres.
Feltarbejde hvor de observerede
ikke ved at de bliver observeret. Derudover også interviews hvor det ikke er
tydeligt at man interviewes. Fx at leve som hjemløs sammen med andre hjemløse
for at komme tæt på miljøet. Denne type observation kan indebære etiske
dilemmaer.
Casestudie
Et casestudie er en undersøgelse af et eller flere konkrete hændelser eller sager, der kan bruges til at lave generelle konklusioner om et overordnet emne. Forskellige cases, eller sager, kan sammenlignes i forbindelse med at der laves generelle konklusioner om det overordnede emne. Casestudiet kan gøre brug af mange forskellige metoder. Hvis man fx ønsker at undersøge turismens påvirkning på miljøet kan man vælge at se på en bestemt turistdestination og se på udvalgte miljøområder. Denne case kan så fungere som et eksempel på den overordnede problemstilling.
Se mere om samfundsfaglige metoder her: metodeguiden.au.dk