Diskursanalyse

 

​

Diskursanalysen er en metode til at undersøge om en eller flere tekster indeholder et bestemt verdenssyn. En diskurs er et bestemt syn på verden og om hvad der er sandt og falsk. En diskurs er typisk politisk.

 

​

Eksempler på politiske diskurser kan være diskurser, der henholdsvis er for og imod indvandring. Fx vil en nationalkonservativ diskurs om indvandring gøre indvandrere til skurke og fremstille dem som et problem eller en trussel. En socialliberal diskurs om indvandringen vil omvendt fremstille indvandrere som ofre for ulykkelige omstændigheder og fremstille indvandringskritikere som skurke, der har racistiske motiver til at være imod indvandring.

 

​

Diskurser har typisk forskellige grupper eller personer, der fremstilles som henholdsvis, helte, skurke og ofre. Hvis man kan identificere hvem der fremstilles på denne måde, kan man ofte også identificere diskursen. Diskursanalysen kan hjælpe med at undersøge om forskellige grupper, personer medier m.m. har udgangspunkt i et bestemt politisk verdenssyn når de skriver eller taler offentligt. Det kan hjælpe med at afklare evt. forudindtagede holdninger.

 

​

Diskurser har ofte antagonismer. Dvs. noget diskursen er i modsætning til. En diskurs vil forsøge at præsentere sin antagonisme negativt og på den måde selv fremstå positivt. Det ovenstående eksempel med diskurser for og imod indvandringen er antagonismer i forhold til hinanden. En diskurs kan ofte fremstå stærkere hvis den har en tydelig antagonisme at stå i modsætning til.

 

​

Centrale begreber i diskursanalysen

 

Nodalpunkt

​

Nodalpunktet er begrebet som diskursanalysen tager udgangspunkt i. Hvis vi fx ønsker at undersøge hvilken fortælling en tekst har om ulighed. Så er vores nodalpunkt ulighed og ulighed er begrebet vi laver diskursnalysen ud fra.

 

Ækvivalenskæder og differenskæder

​

Ækvivalenskæder består af ord, der knytter sig til nodalpunktet. Disse beskriver nodalpunktet og viser tekstens fortælling om nodalpunktet. Fx kan ord som fattigdom, fattige børn, uretfærdighed m.m. knyttes til nodalpunktet ulighed. Ordene danner en kæde, der beskriver nodalpunktet og laver en fortælling om nodalpunktet.

​

Begrebet differenskæder bruges i tilfælde af at diskursen har en antagonisme, dvs. er i modsætning til noget andet. Fx kan man knytte en række positive begreber til et nodalpunkt, der skal fremhæves som positivt. Disse begreber udgør så ækvivalenskæden til det nodalpunkt, der fremhæves som positivt. Hvis man omvendt ser på at en diskurs fremhæver et nodalpunkt som noget negativt, så kan der laves en differenskæde af negative begreber, der beskriver nodalpunktet. Og dermed fremhæves nodalpunktet som noget negativt.

​

Med andre ord. Hvis en række begreber fremhæver et nodalpunkt som noget positivt så er begreberne en del af en ækvivalenskæde. Og hvis begreberne fremhæver et nodalpunkt som noget negativt, så udgør begreberne en differenskæde.

 

Flydende betegnere (positive og negative)

​

Flydende betegnere er begreber, der er entydige positive eller negative og knyttes til nodalpunktet som en del af diskursen. Fx kan begreber som frihed og retfærdighed knyttes til nodalpunktet demokrati og dermed fremhæve demokrati som positivt. Begreber som fattige børn, sult og uretfærdighed kan knyttes til et begreb som økonomisk ulighed og dermed fremhæve økonomisk ulighed som negativt. Og når noget er negativt så må det modsatte være positivt.

 

Antagonismer

​

Antagonismer er forskellige diskurser, der er hinandens modsætninger og er i konflikt med hinanden. Fx er socialisme og liberalisme antagonistiske diskurser. En socialistisk diskurs vil fremstille socialisme som positiv og liberalisme som negativ. Og omvendt for en liberalistisk diskurs.

 

Ideologier

​

Ofte er en diskurs ideologisk og det er muligt at genkende ideologien i diskursen. Det kan være en diskurs om økonomisk ulighed som et problem, der vil være socialistisk i sit udgangspunkt. En diskurs med fokus på kvinders rettigheder og ulighed blandt kønnene vil typisk være feministisk.

 

Se mere om diskursanalysens begreber på følgende side: https://www.gymdansk.dk/diskursanalysens-centrale-begreber.html

 

​

Nedenfor kan findes et skema, der kan bruges til en diskursanalyse. Skemaet kan downloades som worddokument  her: Diskursanalyseskema

 

Eksempler på diskurser

​

Videoen nedenfor er en valgvideo fra Dansk Folkeparti fra 2007. Forsøg at finde skurke, helte og ofre i videoens diskurs. Skurke og ofre burde være tydelige i videoen.

https://www.youtube.com/watch?v=9zpIW3ku_KI

 

Nedenfor er yderligere en valgvideo. Denne gang fra Enhedslisten. Forsøg igen at finde helte, skurke og ofre i videoens diskurs. Forsøg derudover at finde et nodalpunkt som videoen kan analyseres ud fra og find ækvivalenskæder (argumenter), der knytter sig til nodalpunktet. Endelig kan du også finde positive og negative flydende betegnere, antagonismer og ideologier i videoen. Brug gerne ovenstående skema.

https://www.youtube.com/watch?v=9F93U8Ugdjg